Personlig træner: Lasse Skovgård Olsen
Efter en ungdom der bød på en masse boldspil og især fodbold, kastede jeg som 15-årig min interesse over styrketræning, hvor jeg i en årrække har konkurreret i olympisk vægtløftning. Siden da er min interesse for kost, træning og sundhed kun blevet større. Jeg har uddannet mig bredt indenfor det sundhedsfaglige felt, da jeg finder det meget værdifuldt, at hjælpe mennesker til at blive stærkere, komme af med smerter og få nye sunde vaner.
Som personlig træner er jeg empatisk, lyttende og sørger for, at tilrettelægge træningsforløbet så der bliver taget højde for din træningserfaring og dine præferencer samt eventuelle smerter. Jeg går op i, at du opnår de resultater du ønsker, men også at du lærer noget og opbygger de vaner, der gør at du på egen hånd vil kunne vedligeholde træningen og den sunde livsstil. For at give dig mest muligt med på vejen, formidler jeg viden om kost og træning på en simpel måde, så det bliver let for dig at implementere.
Du kommer ikke på en striks og uholdbar kostplan, du får i stedet en grundlæggende viden omkring kosten, så du selv kan tage de rigtige valg. Du kommer til at arbejde med simple og overkommelige kostopgaver, som øger din motivation og hjælper dig med at skabe nye sunde vaner.
Jeg tilstræber, at træning skal være sjovt, udfordrende og individuelt tilpasset, samt at du opnår dine mål og finder glæden ved træning og fysisk aktivitet.
CV
Uddannelser
Kandidat i idræt, Studerende på 3. Semester (Aalborg Universitet)
Fysioterapeut (University College Nordjylland)
Diplomtræner i fysisk træning og styrketræning (Aalborg Sportshøjskole)
Kurser
"Moderne smertevidenskab - Lær at behandle kroniske smerter" (Smertevidenskab)
"SBT - Pain & Cognitive Therapy" (Science Based Therapy)
"SBT - Examination and Treatment" (Science Based Therapy)
Sportsfysioterapi – Introduktionskursus (Dansk Selskab for Sportsfysioterapi)
Ultralydscannings kursus (University College Nordjylland)
Precision Nutrition level 1 Certified (Kostvejleder)
How do we change our behavior? (Precision Nutrition)
DIF Coachinguddannelse (Aalborg Sportshøjskole)
Massage kursus (Aalborg Sportshøjskole)
B-dommer i vægtløftning (Dansk vægtløftningsforbund)
Arbejdserfaring
Fysioterapeut, Ortopædkirurgisk afdeling (Frederikshavn Sygehus) Marts 2021 - Juni 2022.
Personlig træner (Fitness World Aalborg) August 2016 - April 2019.
Frivillig vægtløftningstræner (SPH-Gym, Aalborg) August 2016 - August 2017
Windsurfing og SUP instruktør samt holdtræner i styrketræning (Samsø Surfcamp) 2011 – nu.
Bedste resultater
1. Plads, Vest begynder 2017. 77 kg klassen
6. Plads, DM i vægtløftning 2016. 85 kg klassen (103 – 116).
Sportshøjskolens Julestævne 2015 (vægtløftning og styrkeløft) 85 kg klassen. (105 – 118) (152.5 – 115 – 200).
Kontakt:
E-mail: lasseolsen33@gmail.com
Telefon: 50466348