Det skal du bruge:
Bagt havregrød, havregrød i ovnen, havrebrød - kald det hvad du vil, det smager fantastisk!
Den bagte havregrød er oprindelig tiltænkt til at være en morgenmadsopskrift, men da grøden skal bage i ca. 35 minutter er det ikke sikkert at det er det mest hensigtmæssige at lave den om morgnen, i hvert fald ikke hvis du er sulten når du vågner. Konsistensen og den søde smag er at forveksle med en kage. Derfor spiser jeg ofte den bagte havregrød til eftermiddagskaffen eller et mellemmåltid. Jeg bager enten portionen i 12 muffinsforme eller skærer grøden ud, præcis som var det en kage. Bagt havregrød kan sagtens holde sig i et par dage, den kan nedfryses og genvarmes. Grøden vil også gøre sig rigtig godt som den søde sunde snack i madpakken.
Bagt havregrød kan laves i utallige variationer, jeg har forsøgt mig lidt frem og tilbage, her deler jeg den bedste "grundopskrift".
Sådan gør du
Skær æblet i fine tern. Fordel æblet og hindbær (gem lidt til pynt) i bunden af en form beklædt med bagepapir.
Rør de tøre ingredienser sammen og fordel det over frugten i formen.
Pisk æg og mælk sammen og hæld det over grynene.
Pynt med hakkede mandler, kerner og det resterende frugt.
Bag grøden i ovnen i 35 min ved ca 190 grader.
Velbekomme
Opskriftsinfo
Varighed: | 45 min |
Personer: | 3 |
Sværhedsgrad: |
Tips & Tricks
Opskriftmængden svarer til 12 muffins som er super lækre og nemme at have med på farten.
Brug grundopskriften som inspiration, modificer den gerne så den passer til din smag.
Put bær/frugt i bunden af formene, så grøden ikke brænder på. Varier frugt og bær helt som du har lyst til. Dæk frugten med gryn, proteinpulver og bagepulver sammen med de frø/kerner du ønsker. Overhæld de tørre ingredienser med en blanding af æg og mælk, du kan sagtens vælge en anden form for mælk som f.eks nøddemælk.
Til toppingen kan du bruge: nødder, kerner, bær, gryn, kanel - det er kun fantasien der sætter grænser.
Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget