Skrevet af: Kasper Odsbjerg

Er dit vægttab gået i stå? Sådan kommer du videre

Hvis du har forsøgt at tabe dig, har du helt sikkert oplevet at dit vægttab pludselig går i stå, selvom du føler du gør alt det rigtige.

Det er frustrerende - vi ved det!

Derfor vil vi præsentere dig for en strategi som kan få dit vægttab i gang igen, hvis det er gået i stå. 

Men først, lad os starte med at se om dit vægttab rent faktisk er gået i stå, eller om det blot er daglige udsving i din vægt.   

 

Hvornår er dit vægttab gået i stå? 

Vi definerer at dit vægttab er gået i stå hvis din gennemsnitlige vægt over de seneste 2-3 uger er uændret. 

Grunden til at vi ser på din vægt over 2-3 uger, og ikke blot en enkelt vejning er, at der kan være store variationer i din daglige vægt. Din daglige vægt påvirkes af det du har spist og drukket dagen før (også selvom du har været i kalorieunderskud), din salt- og væskebalance, og især kvinders menstruationscyklus kan holde mere væske, som kan give udsving på vægten. Derfor er det vigtig at du ikke evaluerer om du har ramt et plateau uge for uge, men at du ser på dit gennemsnitlige vægttab over en periode, så du får det sande billede af om din vægt går ned, op eller står stille. 

undefined

 

Du kan godt tabe fedt selvom dit vægttab er gået i stå

Du kan godt tabe fedt selvom du ikke taber dig på vægten. Styrketræner du, kombineret med din indsats med kosten, vil du sandsynligvis opbygge muskelmasse som modvejer dit vægttab (men reducerer din fedtprocent). Derfor kan det være motiverende og givende at supplere med andre måleredskaber udover badevægten såsom omkredsmålinger, formbilleder eller en inbodymåling (måler din fedtprocent og muskelmasse), som kan vise om du opnår fremgang på andre parametre. Er vægttabet dit primære mål, skal du selvfølgelig finde frem strategier til at få vægttabet i gang igen.  

 

Sådan får du dit vægttab i gang igen 

Hvis du har meget vægt/fedt at tabe og du i forvejen spiser lidt, og laver meget motion, er der desværre stor sandsynlighed for at du spiser mere- eller laver mindre motion end du tror. 

En gruppe forskere har undersøgt dette scenarie og de fandt frem til, at folk, der gerne vil tabe sig, i gennemsnit underestimerer, hvor meget de spiser, med 47 %, og samtidig overestimerer de, hvor meget motion de laver, med 51 %. 

Vi siger ikke at du forsøger at snyde dig selv (tværtimod), men at du måske ikke er bevidst om:

1) hvor mange kalorier der egentlig er skjult i den mad du spiser

2) hvor mange kalorier du får du fra smagsprøver, småspisning og snacks imellem måltider 

3) hvor mange kalorier du spiser i udfordrende perioder, ferier og weekender

Det er vigtigt at huske på, at kalorier tæller (også selvom du ikke behøver at tælle dem). Din krop regner selv alle kalorier sammen fra det du har spist og drukket, og trækker kalorierne fra dit forbrug. Er dit indtag større end dit forbrug vil du tage på, er dit indtag lige så stort som dit forbrug vil vægten være uændret og er dit indtag lavere end dit forbrug vil du tabe dig. 

undefined

Strategi: Track alt hvad du spiser (både i hverdage og weekender) og din træning i 2-3 uger 

Er dit vægttab gået i stå i 2-3 uger, og du føler at vægten burde falde med din nuværende indsats, så prøv at være ekstra opmærksom på din kost og motion i 2-3 uger.

Det kan du gøre ved at skrive alt hvad du spiser og drikker med kalorier ned i 1) en madlogbog 2) i en app som beregner kalorier eller 3) tage billeder af din kost. Vælg den metode du får gjort og tag de analyserende briller på (lad være med at dømme dig selv) og find frem til steder hvor du kan spare kalorier, uden at blive for sulten. Nogle gange kan den øget opmærksomhed i sig selv være nok til at få vægten til at falde, da vi mennesker som regel træffer endnu bedre valg når det skal dokumenteres.

Det samme kan du gøre med din træning og motion. Skriv ned hvor mange gange du træner om ugen og noter eventuelt dine skridt, så du får et indblik i dit daglige aktivitetsniveau. Dagligdagsmotion betyder faktisk mere end du tror. En gåtur på 30 minutter eller ca. 3000 skridt forbrænder omkring 150 kalorier (alt efter din kropsstørrelse). Dvs. går du 9000 skridt om dagen, i stedet for 3000 skridt forbrænder du 300 kalorier ekstra om dagen. Over en uge svarer det til 2100 ekstra kalorier i forbrænding, eller for nogle kvinder, en hel dags madbudget i kalorier!

Uanset hvad du finder frem til du vil gøre ekstra, ud fra denne lille bevidsthedsopgave, anbefaler vi at du vælger en strategi du kan fortsætte med at gøre. Går du tilbage til hvad du spiste før, vil du med stor sandsynlighed tage den tabte vægt på igen. Det er vigtigt at du ikke starter på en kost, som du ikke kan holde i det lange løb, men foretager ændringer, du kan holde ved og udføre dagligt. Hvis ikke du kan se dig selv spise det, du gør på nuværende tidspunkt i det lange løb, så skift strategi. 

 

Lad os hjælpe dig i gang eller videre med dit vægttab

I Unlimited Performance har vi specialiseret os i at finde frem til de årsager, der gør, at du ikke taber dig, og bryde det ned i løselige kost- og træningsopgaver, som vil knække koden til dit vægttab.

Her kan du se 100 af de seje medlemmer, vi allerede har hjulpet med at nå deres mål:


Har du også brug for hjælp til at nå dit i mål?

Så tilbyder vi altid en gratis samtale, så du kan høre, hvordan vi kan hjælpe lige netop dig, hvad enten det er personlig træning eller vores holdtræning for mænd eller kvinder.

 

Referencer

Discrepancy between Self-Reported and Actual Caloric Intake and Exercise in Obese Subjects

Kasper

Kasper Odsbjerg har mange års erfaring under vægtstangen og har siden 2004 beskæftiget sig med styrketræning. Han har op til flere placeringer inden for styrkeløft i bænkpres og er uddannet fysioterapeut. Derudover er han også uddannet Diplomtræner i fysisk træning og ernæringscoach

Han bruger sin erfaring til at hjælpe andre mennesker med at opnå deres personlige mål. Derudover bruger han sin teoretiske og praktiske erfaring til at skrive uddybende artikler omkring træning og kost. Kasper bestræber sig på at have den nyeste viden indenfor sit felt. Derudover er Kasper én af stifterne af Unlimited Performance.

Kasper brænder for at hjælpe andre til at få en bedre og mere positiv hverdag, hvor både kost og træning er inkorporeret. Han er særligt optaget af genoptræning, skadesforebyggelse samt fedttab og muskelopbygning.

Læs om Kasper her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar