Skrevet af: Mads Wigh

Hvorfor siger dine led knæklyde?

Du har med garanti prøvet det. Ind imellem siger et af dine led en knæklyd ud af det blå. Nogle synes det er behageligt, andre finder det ubehageligt måske fordi man ikke er helt klar over hvad det rent faktisk er der forårsager lyden. Er det lyden af knogle mod knogle? Er det noget der sprænger i luften? Er det ledgigt i støbeskeen? I dette blogindlæg vil vi forklare hvilke mekanismer der er på spil når du hører din krop sige disse klik/knæk og allerede nu kan det afsløres, at det ikke er en af de ovenstående.

 

Hvad er et led egentlig?  

Et led er en forbindelse mellem to knogler der er sammensat således at der kan ske bevægelse når der er aktivitet i de muskler det har funktion over det givne led. Spænder du, og dermed forkorter, eksempelvis din biceps bøjer din albue som følge af muskelaktiviteten. Der findes 360 led rundt i menneskekroppen, som tillader os at lave mange forskellige bevægelser, fordi de forskellige led har forskellige frihedsgrader. Dit knæ kan eksempelvis blot bøje og strække som et hængsel, mens eksempelvis skulderen kan bevæge sig på mangle flere måder, da det mere ligner en kugle i en skål.  

 

Hvad er det så for led der knækker?  

For de fleste er det mest led i fingre, fod, ryg/nakke og knæ, men egentligt så er det alle de led der har en såkaldt ”synovial membran” og tilhørende væske. Det er faktisk inde i væsken knæklyden opstår. Synovialvæsken har til formål at nære de bruskbeklædte flader der er i mange led, mens membranen har til formål at indkapsle denne væske og holde andet skidt og snavs ude. Inde i væsken ophobes der gasser, O2, CO2, N2 og NO. Fordi de er opløst i gasform fylder de i landskabet, så at sige, men når de forsvinder fra væsken eller ændrer form, opstår det et tomrum fordi de før optog plads. Lidt ligesom en bobbel (kaldes cavitation). Ikke som en sæbeboble som skabes ved at der opstår overtryk inde i en flydende sæbeopløsning og derfor former en bobbel, men lige omvendt da den forsvundne gas efterlader et tomrum, et vakuum. En sæbeboble vil eksplodere. Trykket inde i boblen slipper ud i atmosfæren. Boblen inde i ledvæsken har lavere tryk end det omkringliggende og den ”imploderer” derfor. Der udlignes stadigt tryk, men ved en implosion. Du kan prøve det ved at sætte dine hænder sammen så de former en kugle og så klemme håndfladerne sammen med et lille luftrum mellem og så klemme til. Det vil lave en ”pruttelignende” lyd, da luft slipper ud. Starter du med håndfladerne helt klemt sammen og forsøger at trække dem fra hinanden, bliver resultatet at der skal hives luft ind for at trykket kan udlignes, hvilket vil give en lidt anden udefinerbar lyd og det er faktisk det der sker, når et af dine led knækker. Der er altså på ingen måde tale om ledbrusk der sprænger i luften eller knogler der slår mod hinanden når du hører knæklyde fra kroppen. Det er blot udligning af tryk og det sker hele tiden i kroppen og i naturen. Et håndgribeligt eksempel kunne være en cola der er blevet rystet. Der er i vores atmosfære hvad der kaldes 1 atmosfærisk tryk. Ryster du en cola vil nogle af de opløste stoffer i colaen antage deres gasform og trykket i dåsen vil stige til op mod firdobbelt atmosfærisk tryk. Når du så åbner colaen, udlignes trykket ved at der skal tryk UD af dåsen som desværre tager halvdelen af dets flydende indhold med sig. Tog du dåsen med ind i en tryktank med samme tryk som inde i dåsen og åbnede den der, ville der ikke ske det fjerneste. Det er altså helt almindelige fysiske love der udspiller sig ved trykudligning om det er i colaen, mellem dine håndflader eller inde i synovialvæsken. Implosionerne i ledvæsken vil bare kun ske hvis der er ændringer i trykket fx når du bevæger dig og derfor er det også her du høre knæk/pop lyde. Det er fuldstændig det samme når kiropraktoren giver din ryg et vrid eller et tryk. Bevægelsen vil få vakuumboblerne til at briste og afgive lyd, ikke så meget hokuspokus der. Koncentrationen af gasser vil efterfølgende begynde at stige igen og efter cirka 20 minutter, vil du kunne ”knække” igen.  

Der findes selvfølgelig undtagelser. En skadet bruskskive, som eksempelvis dine minisci i knæene kan godt afgive lignede lyde (af en lidt mere klikkende karakter) hvis de er beskadigede, men det vil oftest også gøre ondt. Som hovedregel skal du ikke være bange for knæk lyde især hvis de ikke gør ondt. Det er bare gas ;).

undefined

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar