Skrevet af: Jørgen Rasmussen

Kaffens kraftige kvaliteter

Den sippes, slubres, slynges ned og nydes.   

Den sorte drik med den særlige duft har både kraft og kvalitet. Og du kan endda få mere ud af den end blot nydelse og slabberas - både på den korte og den lange bane.  

Få smag for kaffens kraftige kvaliteter ved hensigtsmæssig indtagelse. Tag en tår og læs med, når vi fremhæver fem fordele.  

 

Før vi serverer  

I Unlimited Performance er der altid kaffe på kanden, og vi er store tilhængere af den kulsorte drik. Det er dog ikke kun hos os, der slubres meget kaffe.  

Faktisk indtages der i Danmark ca. 28 kopper om ugen i gennemsnit pr. person. Den nydes både sort, med mere eller mindre mælk, kold og måske endda blendet - med en betydelig forskel i kaloriemængden.   

Lad os sætte det lidt på spidsen:  

  • En kop sort kaffe = 0 kcal 
  • Dobbelt café latte m. sødmælk = 195 kcal   

Så altså. Hvis du kan sippe din kaffe præcis som den er, så er den helt og aldeles gratis i kalorieregnskabet.  

 

Fem fantastiske fordele

Det er ingen hemmelighed at kaffe indeholder koffein. Koffein er et omdiskuteret emne med både for og imod. Summa summarum er, at koffein har gavnlige effekter ved indtagelse i rette mængder - eksempelvis i kaffe.   

Fra et sundheds- og præstationsmæssigt perspektiv hæfter vi os især ved fem fantastiske fordele, som vi naturligvis deler med dig. Kvaliteter ved kaffe:  

  1. Præstationsfremmende (optimal effekt ved indtagelse 30 min. før træning) 
  2. Udløser dopamin, der øger motivation og glæde 
  3. Hjælper kroppen til øget fedtforbrænding 
  4. Indeholder et højt niveau af antioxidanter 
  5. 0 kalorier (hvis den indtages sort)  

 

Drik de bitre bønner

Og høst gavnlige gevinster. Uanset hvordan du foretrækker din kaffe, så påvirker den stort set hele dit system. Det gælder blandt andet syn, hjerne og fordøjelse. For den moderate kaffedrikker viser studier faktisk at kaffen har op til flere langsigtede effekter på krop og helbred.  

Det vil praktisk talt sige, at hvis du drikker 3-4 kopper kaffe om dagen får du ikke kun gavn af de fem førnævnte fordele, men også langsigtede effekter som fx den forebyggende virkning mod flere sygdomme.  

 

Skal der altid kaffe til? 

Ikke nødvendigvis. Årsagerne hertil er flere og varierer fra person til person.  

Hos UP er bønnerne også delte. Oliver bryder sig eksempelvis slet ikke om kaffens bitre smag, hvor Jørgen helst drikker den stærk og sort.   

Og så er der jo det her med kaffe og søvn. Rigtigt nok aftager kaffens opkvikkende effekt 3 timer efter indtagelse, men vi anbefaler på det kraftigste at du undgår at indtage kaffe inden sengetid. Og hvorfor så det?  

Jo, nu skal du høre. Koffein i kaffen forsinker niveauet af søvnhormonet melatonin i kroppen - og det skal du bruge mest muligt af for at falde i søvn. Jo tidligere på dagen du drikker den sidste kop kaffe, jo bedre er dine chancer for en god nats søvn. Derudover frigiver koffeinen i kaffen adrenalin i kroppen, som gør dig klar til kamp - hvilket også er en anelse uhensigtsmæssigt, når du helst skal falde til ro. 

TIP: Læs mere om at forbedre dine søvnvaner her: Tab dobbelt så meget fedt ved at sove mere 

På infografikken herunder kan du få yderligere overblik over kaffens stimulerende effekt på kroppen:  

 undefined

Referencer

Ekspertvalg

Sundhed - Kaffe, livsstilssygdomme, kognitive funktioner og reproduktion

Sundhed - Koffein

DTU - Fødevareinstiuttet 

0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar