Før/efter billeder

Transmutation på 12 uger

Daniel har været igennem et 12 ugers træningsforløb med 4 styrkepas om ugen. 1 pas har konsekvent været med min tilstedeværelse. Det skal bemærkes, at Daniel på intet tidspunkt har skullet tælle kalorier, men i stedet følge en kostplan baseret på kosttabeller over en lang række fødevarer, der kan indtages i frie mængder.

Jeg går ind for at skabe adfærds-ændringer, at uddanne mine klienter i kost/træning, fremfor at foreskrive en striks diæt/kur, der i de fleste tilfælde ikke vil være en vedvarende løsning – MEDMINDRE der trænes op til en specifik konkurrence, hvor dette er en nødvendighed, eller der er et ønske herom.

Fortæl lidt om dig selv og din træningsbaggrund

Mit navn er Daniel, jeg er 28 år og arbejder som IT supporter i min hverdag.

Min træningsbaggrund har været meget begrænset, så viden omkring teknik o. lign. har været begrænset til instruktionerne på maskinerne.

Hvad var dit grundlag for at vælge en personlig træner og nærmere bestemt Unlimited Performance?

Jeg stod og gerne ville i gang med at træne, da min krop ikke blev ordenligt vedligeholdt, da mit arbejde og fritid har været meget stillesiddende. Jeg havde brug for en, som kunne støtte mig igennem en periode, samt lære mig, hvordan en træning skal foregå, både teknisk, men også mentalt.

Jeg blev anbefalet UP af min forlovede, som kender Kasper, og har set nogle af hans resultater. Efter at have læst hjemmesiden, fik jeg en uforpligtende samtale, hvorefter jeg følte mig i gode hænder og var klar til at gå i gang med et forløb.

Hvordan har det været at følge kost og træning?

Fra starten var jeg indstillet på, at der skulle ske ændringer i min hverdag, både med kost og træningen. Her hjalp Unlimited Performance med kostvejledning og gennemgang af træningsforløbet. De tilpasninger, der kom under forløbet, gjorde at motivation og nysgerrigheden blev holdt ved lige.

Har forløbet indfriet dine forventninger og mål, og i så fald hvordan?

Mine forventninger blev indfriet over 200%, da vi allerede halvvejs i forløbet havde nået målsætningen fra den indledende samtale. Herefter talte vi om andre mål, som træning og kost skulle føre i mod.

Her taler resultatet for sig selv. Vi nåede alle mål, der var sat og mere til.

Har forløbet haft indflydelse på dit humør, din selvtillid og motivation for træning o. lign?

Træningen har givet mig mere selvtillid, jeg hviler meget mere i mig selv nu. Jeg har lært en del teknikker med de øvelser, som er blevet gennemgået under forløbet. Viden som markant har øget min lyst til at komme af sted og træne.

Føler du, at undertegnede som personlig træner har stået til rådighed for dig igennem forløbet?

Igennem forløbet har rådigheden været over al forventning. Både med spørgsmål via mail eller telefon, samt fleksibilitet omkring hvilke dage vi skulle mødes og træne / følge op på programmet.

Kan du anbefale andre at indgå i et forløb med Unlimited Performance?

Jeg kan varmt anbefale andre at indgå i et forløb med UP. Trænerens/Kaspers viden, rådighed og motivation gør, at jeg kan stå inde for et forløb med Unlimited Performance. Man bliver godt klædt på i forløbet, både med kost og træning, samt viden om den træning man udfører.