Skrevet af: Anne Søndergaard

4 myter om kost for vægttab

I dette blogindlæg vil vi igen aflive og punktere 4 myter omkring vægttab. Vi vil også give vores bud på, hvorfor myten er opstået.  

 

1. Det du spiser efter klokken 20 tager du på af

Sådan er det desværre ikke. Kroppen kender som sådan ikke klokken, og din forbrænding virker hele dønnet rundt – da du har brug for energi.  

Et vægttab er et resultat af din kaloriebalance. Er du i kalorieunderskud taber du dig og er du i kalorieoverskud tager du på. Du kan læse mere om strategier til kalorieunderskud i blogindlægget her  

Hvordan er myten opstået 

Myten, eller reglen, er sikkert opstået pga. hvis vil du gerne tabe dig, skal du spare på noget (kalorier) eller forbrænde mere. Det er helt sikkert nemmere at spare kalorier end at forbrænde tilsvarende flere – men kombinationen af de to strategier (kost & motion) vil give det bedste resultat. Derfor kan en ”huske-regel” til at spare kalorier være, at lade være med at spise efter klokken 20. Det vil i nogle tilfælde begrænse en del kalorier indtaget. Ofte fordi det du spiser efter aftensmad, eller efter kl: 20, typiske ikke er så fornuftige valg. Men oftest fødevarer med en høj kalorietæthed som er nemt at overspise – fordi det vi spiser om aftenen ofte handler om hygge og afslapningen end egentlig reel sult.  

Læs også: Spis kun når du er sulten 

 

2. Kulhydrater feder 

Desværre heller ikke (eller det er faktisk meget rart, for kulhydrat er lækkert). Kulhydrater som du primært finder i ris, brød, pasta, kartofler ol. Feder ikke i sig selv. Det er der som udgangspunkt ingen næringsstoffer (kulhydrat, protein, fedt, alkohol) der gør. Det der feder er kalorieoverskud – for hvis du spiser mere, og dermed flere kalorier, ligegyldigt hvad du spiser, lagres det på kroppen som fedt.  

Kulhydrater i sig selv indeholder 4 kalorier pr. 1g – hvilket er det samme som 1 g. protein. Hvorimod 1 g. fedt indeholder hele 9 kalorier, og 1 g alkohol indeholder 7 kalorier. Konklusionen bliver derfor, at kulhydrater ikke feder mere end andre næringsstoffer.   

Hvordan er myten opstået  

Vi tror der er 2 primære årsager til at myten er opstået og kulhydrater og stivelser i en lang periode (før surdej blev populært) har været særdeles udskældt.  

Den ene årsag er, at når vi indtager kulhydrater fyldes vores glykogenlager, hvilket egentlig er en god ting. Glykogen kan vi bruge som energi på et senere tidspunkt, men er vi i kalorieoverskud – lagres det som fedt. Når vores glykogenlager er fyldt, eller fyldes, binder det ligeledes væske. Derfor vil du, hvis du går fra en kulhydrats-rig kost, til en kulhydrats-fattig kost hurtigt se resultater på badevægten. Fordi glykogenlageret tømmes og dermed sker der et væsketab. Omvendt vil det fyldes igen, når du indtager kulhydrater igen. Når badevægten går op pga. kulhydrater er det nemt at drage den konklusion at kulhydrater feder – men det er som sagt ikke korrekt. Lidt det samme som hvis du vejer dig nu, derefter drikke ½ liter vand og vejer dig igen. Du vil helt sikkert have taget på – men vi kan ikke konkludere at vand det feder! 

En anden årsag kan være, at hvis du gerne vil tabe dig bliver du nødt til at skære et sted og begrænse dit indtag af kalorier. Alkohol giver allermest mening at skære fra og begrænse. Men det giver som sådan ikke mening at skære ned på proteinerne – tværtimod.   

Læs mere om proteinindtag her: Spis protein hvis du vil i bedre form

Da proteinerne er med til at bevare din muskelmasse, forme din krop og holde dig mæt og tilpas. Det giver mening at spare og begrænse unødigt indtag af fedt. Da fedt indeholder mange kalorier og dermed er nemt at indtage (for) mange kalorier fra. Når det så er sagt, er det vigtigt at nævne, at vi har behov for et vis indtag af fedt, da der er nogle essentielle fedtsyrer som kroppen ikke selv kan danne, men som vi skal have tilføjet igennem kosten. Af disse årsager, og at der ikke findes essentielle kulhydrater, tror vi at myten er opstået. Men myten er ikke værre end, at vil du gerne tabe dig – må du gerne spare på kulhydraterne for at komme i kalorieunderskud, men du kan også vælge at spare et andet sted.  

 

3. Du må gerne spise chokolade bare det er mørkt og over 70% 

Der findes som udgangspunkt ikke usunde fødevarer, men usunde mængder. Mørk chokolade indeholder ikke færre kalorier end f.eks. lys chokolade – oftest flere. Og når det gælder et vægttab handler det om kaloriebalancen.  

Hvordan er myten opstået  

Myten er sikker opstået fordi mørk chokolade indeholder flere sundheds-gavnlige stoffer og antioxidanter end lys chokolade. Men også fordi det i langt højere grad er sværere at overspise en meget mørk og bitter chokolade. Helt naturligt vil din lyst blive tilfredsstillet tidligere ved at spise mørk chokolade end ved at spise af lys chokolade. Lys chokolade er langt nemmere at indtage en større mængde af – før du tilfredsstilles. Hvis du ligestiller mørk- og lys chokolade, og antager at du vil indtage den samme mængde af de to varianter, med målet om et vægttab, vil de to chokolader være lige gode valg – da det igen handler om kaloriebalancen.  

 

4. Der findes sunde og usunde fødevarer 

Det gør der som udgangspunkt ikke – men der findes sunde og usunde mængder, da det er mængderne der får dig i kalorie- underskud eller overskud.  

Hvis du vil opnå et vægttab findes der derfor mere hensigtsmæssige valg, da du kan få en markant større mængde mad fra f.eks. spidskål, og dermed større mæthed, end du f.eks. kan få fra romkugler. Dermed ikke sagt at det ene valg som sådan er bedre end det andet, hvis blot du er i kalorieunderskud, så vil du tabe dig.  

Hvordan er myten opstået  

Af ovenstående grunde er myten helt sikkert opstået og vi oplever at det fortsat lever i bedste velgående. Vi har desværre ikke et andet ord for mad med høj næringsfaktor, stor mæthed og få kalorier end sund! Det samme ord bruger vi ligeledes om fødevarer kun med gode naturlige råvarer, som godt kan være kalorietætte og med lav mæthedsværdi.   

Husk på at verden er ikke sort/hvid, det er fødevarer heller ikke. Du spiser mad som indeholder kalorier, ikke næringsstoffer! Så nyd din mad og alt med måde.  

 

Har du brug for hjælp til at opnå kalorieunderskud er vores personligtræner og kost-coaches klar til at hjælpe dig. Kontakt os allerede i dag, for en uforpligtende samtale.  

Anne Marie

Anne Søndergaard har trænet gymnastik hele sit liv og har udvidet sit felt med træning og fitness. Hun har en bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet og er derudover også uddannet Diplomtræner og ernæringscoach. Anne Marie har desuden også placeringer indenfor vægtløftning.

Hun er i særdeleshed optaget af at træne kvinder, men interesserer sig også i høj grad for ernæring. Udover at være en del af Unlimited Performance, har Anne også sin egen madblog, hvor hun eksperimenterer og deler lækre og sunde opskrifter.

Anne brænder for, at hendes klienter skal blive den bedste version af dem selv. Som underviser på Unlimited Performance’s bootcamps for kvinder, baner hun vejen for, at flere kvinder skal styrketræne og finde glæden i træning

Læs om Anne Marie her
0 Kommentarer

Der er endnu ikke oprettet nogle kommentarer til indlægget

Opret en kommentar